På en kunstig halvø lidt
udenfor Kastrup Lufthavn i København, er Ferrings forskningscenter undervejs. Det
er en trekantet og spektakulær bygning på svimlende 24.000 kvadratmeter med
smukke udsigtskontorer og udsigtslaboratorier, der skal fungere som et topmoderne
forskningscenter bestående af hele 6 glasetager.
Selve bygningen er visualiseret af Honeywell, som har stået for CTS-systemet,
der styrer al automatik og rumstyring. For 2ctrl’s vedkommende har denne opgave
været teknisk tung. Blandt andet fordi beliggenheden er på en kunstig halvø og
lysindfaldet kræver mange ressourcer at håndtere. Vores KNX-baserede løsning
til Ferring indeholder regulering og styring af alt fra lys, varme og
ventilation til solafskærmning og CO2-målinger. Med hjælp fra en fleksibel
KNX-løsning, som rummer et stort udvalg af designs, har vi derfor stået for
samtlige produkter til rummene. Vi har igennem projektet trukket på vores egne
producenter, som har været med til at skabe et funktionelt og bæredygtigt
resultat. Projektet er et godt eksempel på en case, hvor der er tale om helt
specifikke og skræddersyede KNX-løsninger med certificerede produkter.
Referencer
Produkter fra: Eelectronn, MDT, BEG, NETXautomation og Elsner.